Billetter og praktisk info
Til EuroSkills Herning 2025 er det GRATIS adgang til MCH Messecenter Herning d. 10.-12. september, hvor konkurrencerne bliver afholdt. Her kan du heppe på fagatleterne, besøge de mange stande og finde vores Try-a-Skill områder.
Vil du deltage i ceremonierne d. 9. og/eller 13. september, skal du købe billet.
På siden kan du finde info om billetter til ceremonier samt info om parkering, mad, garderobe etc.
Billetter til ceremonierne
Deltag i Åbnings- og/eller Afslutningsceremonien og bliv en del af en festlig fejring! To aftener fyldt med farver, energi og fællesskab – din mulighed for at vise din opbakning og hylde de europæiske fagatleter.
NB: EuroSkills 2025 kan ikke garantere pladser til alle, da vi har begrænset kapacitet i Jyske Bank Boxen, hvor begge ceremonier bliver afholdt. Skynd dig at købe billet for at sikre din plads.
Praktisk information
- Ceremonierne finder sted i Jyske Bank Boxen (Kaj Zartows Vej 7, 7400 Herning)
- Åbningsceremoni: 9. september 2025, 19:00 – 20:30
- Afslutningsceremoni: 13. september 2025, 18:30 – 21:00
(Dørene åbner 1,5 timer før begge ceremonier)
Pris: 25 euro + billetgebyr
Børn under 12 år kan komme med gratis (du skal stadig betale billetgebyr).

Praktisk info
EuroSkills Herning 2025 finder sted i MCH Messecenter Herning: Vardevej 1, 7400 Herning

Åbningstider og indgang
MCH Messecenter Herning er åben fra 09.00-17.00 fra d. 10.-12. september og der er GRATIS adgang for alle. Det er i disse tidsrum at konkurrencerne foregår.
Vi anbefaler at du benytter dig af Indgang Vest som bliver hovedindgangen.
Ceremonierne foregår henholdsvis 9. september og 13. september i Jyske bank Boxen og kræver billet.

Parkering og ladestationer
Der er gratis parkering og ladestationer til elbiler på P3, som ligger tæt ved Indgang Vest ved MCH Messecenter Herning.

Transport
Med bus:
Bus nr. 6 kører fra Herning Station til MCH/Jyske Bank Boxen efter fast køreplan, som du finder her: midttrafik.dk.
Med tog:
Du kan tage et tog mod Skjern St., fra Herning Station til stoppestedet Herning Messecenter St.
Toget kører én gang i timen (i weekender hver anden time) og stopper efter behov. Kommer du langvejs fra, anbefaler vi, at du orienterer dig om togtider på rejseplanen.dk og dsb.dk.

Garderobe
Du kan aflevere dit overtøj i vores bemandede betalingsgarderobe i kælderen ved Indgang Vest.

Mad og drikke
I hallerne i MCH Messecenter Herning er der flere spiseområder, og udenfor – tæt på Indgang Vest – finder du også et hyggeligt food truck-område.

Handicapfaciliteter
Der er handicapparkering ved P3, og MCH Messecenter Herning har generelt gode handicapfaciliteter. Du kan læse meget mere lige her: MCH – Messecenter Herning — Godadgang.
Vi ses i Herning!


EuroSkills Herning 2025
