Bæredygtighed Arkiv - EuroSkills Herning 2025 https://da.euroskills2025.com/category/baeredygtighed/ Tue, 19 Aug 2025 13:16:59 +0000 da-DK hourly 1 https://da.euroskills2025.com/wp-content/uploads/cropped-android-chrome-512x512-1-32x32.png Bæredygtighed Arkiv - EuroSkills Herning 2025 https://da.euroskills2025.com/category/baeredygtighed/ 32 32 245491249 Fra ishockey til EuroSkills: Bannere bliver til bæredygtige tasker https://da.euroskills2025.com/fra-ishockey-til-euroskills-bannere-bliver-til-baeredygtige-tasker/ Tue, 19 Aug 2025 12:56:16 +0000 https://da.euroskills2025.com/?p=5018 Indlægget Fra ishockey til EuroSkills: Bannere bliver til bæredygtige tasker blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>

Sustainability Manager i MCH A/S Maria Galmstrup med et af VM i ishockey-bannerne, der nu laves om til tasker, som skal anvendes til EuroSkills. Foto: MCH.

Et utraditionelt, men grønt samarbejde skaber nye løsninger: 500 brugte bannere fra ishockey-VM i Herning bliver nu forvandlet til frivillig-tasker ved EuroSkills Herning 2025.

Når EuroSkills Herning 2025 løber af stablen i MCH Messecenter Herning den 10.-12. september, bliver det ikke” kun” et europamesterskab for 597 unge fagatleter fra hele Europa. Det bliver også et konkret eksempel på, hvordan store events kan tage ansvar for miljøet.

I samarbejde med MCH, VM i ishockey og den lokale virksomhed Heartbeat Studio genanvender EuroSkills Herning 2025 nemlig gamle eventbannere og forvandler dem til 500 unikke og slidstærke tasker, der skal bruges af eventets frivillige.

Hver taske bærer ikke kun en praktisk funktion, men også en fortælling om samarbejde, genbrug og grøn omtanke. Det er et konkret bevis på, hvordan store events kan tænke nyt og tage ansvar, siger Henrik Kjeldsen, direktør for EuroSkills Herning 2025.

Taskerne produceres lokalt af Heartbeat Studio, der har base i Herning/Bording, og materialet – de farverige bannere fra ishockey-VM – er doneret af MCH og ishockeyarrangørerne. Resultatet er en kombination af bæredygtig innovation og lokalt engagement.

Samarbejdet afspejler EuroSkills Herning 2025’s grønne ambitioner og MCH’s strategi om at forlænge materialers levetid og minimere affald gennem kreative løsninger.

I stedet for at lade materialer gå til spilde, finder vi nye måder at bruge dem på – til gavn for både miljøet og de fællesskaber, vi bygger op omkring vores arrangementer, siger Maria Galmstrup, Sustainability Manager i MCH A/S.

Taskerne skal bruges under selve eventet, men de kommer også til at stå som varige symboler på det grønne samarbejde – og på, hvordan cirkulær økonomi kan gøre en reel forskel, når man tænker bæredygtighed ind fra starten.

 

Læs hele pressemeddelelsen fra MCH lige her: Bannere fra VM i ishockey genbruges som tasker til EuroSkills

 

Indlægget Fra ishockey til EuroSkills: Bannere bliver til bæredygtige tasker blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
5018
Bæredygtighed er en kerneværdi i PPG’s formål: “We Protect and Beautify the World” https://da.euroskills2025.com/baeredygtighed-er-en-kernevaerdi-i-ppgs-formaal-we-protect-and-beautify-the-world/ Thu, 12 Jun 2025 13:31:17 +0000 https://da.euroskills2025.com/?p=4415 Indlægget Bæredygtighed er en kerneværdi i PPG’s formål: “We Protect and Beautify the World” blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>

Billede: PPG

Hos PPG er bæredygtighed ikke blot et mål – det er en integreret del af, hvordan virksomheden opererer, innoverer og vokser. Med mere end 140 års ekspertise inden for maling, overfladebehandling og specialmaterialer er PPG dedikeret til at levere løsninger, der beskytter og forskønner verden. Fra at støtte lokalsamfundene, hvor vi bor og arbejder, til at udvikle produkter og processer, der hjælper med at reducere miljøpåvirkningen og løse kundernes største udfordringer. 

 

Som ”Premium Sponsor of WorldSkills Europe” ved EuroSkills Herning 2025 er PPG stolte af at støtte næste generation af faglærte gennem bæredygtig innovation og lokalt engagement. Under konkurrencen i ”Painting and Decoration” vil deltagerne arbejde med SIGMA COATINGS™-maling fra PPG – produkter, der er udvalgt specifikt for deres ydeevne og bæredygtighed – samt PROGOLD™-tilbehør. 

”At støtte EuroSkills Herning 2025 afspejler vores stærke engagement i bæredygtighed, udvikling af arbejdsstyrken og i at hjælpe unge faglærte med at trives,” siger Torben Beck, PPG’s general manager for Nordeuropa og Kina, Architectural Coatings. 

Vandbaserede, miljøcertificerede produkter 

Al maling og grunder brugt under konkurrencen er vandbaseret – en standard, der er i tråd med PPG’s forpligtelse til miljøansvar og professionel ydeevne. Disse bæredygtigt fordelagtige produkter fra Sigma Coatings-porteføljen inkluderer Wallprimer Plus, en basecoat certificeret med EU Ecolabel og pakket i beholdere lavet af 90 % genbrugsplast, samt Sigmacryl 5, der også er EU Ecolabel-certificeret og fungerer som en mat dækkende topcoat med høj dækkeevne – ideel til en ren, vaskbar finish. 

Som en global virksomhed anerkender PPG, at bæredygtighed skal være både justerbar og lokal. I Danmark beskæftiger PPG mere end 300 personer på flere lokationer, herunder produktionsanlægget i Søborg nær København. Denne stærke lokale tilstedeværelse sikrer, at kunderne drager fordel af kortere forsyningskæder og regionalt producerede produkter, der afspejler global innovation og lokale behov. 

I 2023 forpligtede PPG sig til at reducere udledningen af drivhusgasser (GHG), med mål godkendt af Science Based Targets-initiativet (SBTi). PPG’s bæredygtighedsrapport for 2024 fremhæver betydelige fremskridt i forhold til disse og andre mål – herunder at 41 % af salget kom fra bæredygtigt fordelagtige produkter*, en reduktion på 18 % i virksomhedens egne GHG-emissioner og en reduktion på 28 % i vandforbrug på prioriterede lokationer. 

Engagement i uddannelse og udvikling af arbejdsstyrken 

PPG er ligeledes engageret i at opbygge en mere bæredygtig fremtid gennem uddannelse. Gennem programmer som COLORFUL COMMUNITIES®-initiativet og investeringer i STEM og arbejdsstyrkeudvikling støtter PPG elever i at finde vej til meningsfulde karrierer inden for bl.a. dekoration, renovering og avanceret produktion. I 2024 donerede PPG Global Giving og PPG Foundation i alt 18,4 millioner dollars (120 millioner DKK) til nonprofitpartnere verden over. 

PPG’s involvering i EuroSkills Herning 2025 er en fortsættelse af dette engagement. PPG ønsker at sikre, at unge fagfolk ikke kun viser deres talent, men også får praktisk erfaring med højtydende og bæredygtige produkter. Gennem partnerskabet med WorldSkills Europe ønsker PPG at inspirere til bæredygtig innovation, styrke erhvervsuddannelser og skabe varig lokal indflydelse – og man har allerede anvendt virksomhedens treårige investering på 2 millioner dollars (13 millioner DKK) afsat til udvikling af arbejdsstyrken inden udgangen af 2025. 

* Bæredygtigt fordelagtige produkter defineres af PPG’s interne metode, der validerer produktattributter og deres bidrag til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Selvom mange produkter har bæredygtige egenskaber i deres anvendelse, der fremmer lang levetid for kundens aktiver, betragter vi produkter som bæredygtigt fordelagtige, når de bidrager til forbedret miljømæssig påvirkning eller leverer relative forbedringer i forhold til industristandarder. 

Indlægget Bæredygtighed er en kerneværdi i PPG’s formål: “We Protect and Beautify the World” blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
4415
Materialeforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse – LOOP skal gøre EuroSkills Herning 2025 mere bæredygtigt https://da.euroskills2025.com/loop-skal-goere-euroskills-herning-2025-mere-baeredygtigt/ Tue, 01 Apr 2025 08:43:13 +0000 https://da.euroskills2025.com/?p=3195 Når EuroSkills Herning 2025 afholdes til september, bliver det med en grøn dagsorden. Med det nye bæredygtige initiativ LOOP skal materialespild fra konkurrencerne reduceres, og affald håndteres mere ansvarligt før, under og efter eventet.

Indlægget Materialeforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse – LOOP skal gøre EuroSkills Herning 2025 mere bæredygtigt blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>

Når EuroSkills Herning 2025 afholdes til september, bliver det med en grøn dagsorden. Med det nye bæredygtige initiativ LOOP skal materialespild fra konkurrencerne reduceres, og affald håndteres mere ansvarligt før, under og efter eventet.

 

De frivillige ’Loopers’

Ud over at genanvende og donere materialer fra konkurrencerne indebærer LOOP-projektet også en aktiv involvering af erhvervsskoleelever fra hele landet. Disse elever bliver rekrutteret som ’Loopers’ og kommer igennem både et digitalt læringsforløb samt en fysisk workshop i affaldssortering under eventets opbygningsdage. Her får de viden og kompetencer inden for bæredygtighed og korrekt affaldshåndtering.

Projektet bliver en realitet takket være en bevilling fra den filantropiske forening Realdania på 3,38 mio. kr., og initiativet vil sikre, at EuroSkills Herning 2025 sætter nye standarder for bæredygtige events. Hermed bliver Realdania officiel EuroSkills 2025 Event Partner.

Hos Realdania udtaler projektchef Vera Noldus:

”De udførende fag spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og det er derfor vigtigt for os at understøtte en bevægelse, hvor cirkularitet bliver normen. Med LOOP kan EuroSkills Herning 2025 ikke alene mindske sit ressourceforbrug, men også inspirere deltagere, medvirkende og besøgende til at gentænke materialeforbrug og affaldshåndtering.”

Cirkulær økonomi, efterliv og bæredygtige indkøbslister

EuroSkills Herning 2025 anerkender de klimaudfordringer, verden står overfor. Tidligere har Skills-events ikke haft et stort fokus på materialernes og udstyrets ‘efterliv’, men med LOOP tages der nu et vigtigt skridt mod en mere cirkulær økonomi.

CEO for EuroSkills 2025, Henrik Kjeldsen udtaler:

“LOOP-projektet er et oplagt initiativ, der passer perfekt til den grønne retning, vi har valgt med vores slogan: ’Skilled for a greener future’.

Vi er meget glade for, at Realdania har gjort det muligt at realisere projektet, så vi kan fremme bæredygtighed og cirkulær økonomi til EuroSkills Herning 2025,”

LOOP tager fat allerede i planlægningsfasen ved at reducere og regulere indkøbslisterne i samarbejde med de øvrige deltagende europæiske lande. Det betyder, at materialer bliver købt i de rette mængder og med et skarpt fokus på bæredygtighed og affaldsreducering.

Faktisk bliver alle aktører på EuroSkills Herning 2025 en del af denne bæredygtige tilgang. Konkurrencedeltagere, udstillere, leverandører og medarbejdere i stande vil blive instrueret i LOOP-projektets affaldshåndtering, så bæredygtighed bliver en fælles indsats på tværs af eventet.

Grøn inspiration til fremtidige events

LOOP-projektet skal ikke bare gøre EuroSkills Herning 2025 grønnere – det skal sætte en ny standard for bæredygtige events i hele Europa.

Erfaringerne og evalueringerne fra projektet vil blive overleveret til EuroSkills Düsseldorf 2027, SkillsDenmark og WorldSkillsEurope, så disse kan drage nytte af den viden, der skabes.

 

Pressemeddelelse udgivet den 1. april 2025.

Indlægget Materialeforbrug, affaldshåndtering og genanvendelse – LOOP skal gøre EuroSkills Herning 2025 mere bæredygtigt blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
3195
Nyt partnerskab skal fremhæve el- og vvs-branchens afgørende rolle i en bæredygtig fremtid https://da.euroskills2025.com/nyt-partnerskab-skal-fremhaeve-el-og-vvs-branchens-afgoerende-rolle-i-en-baeredygtig-fremtid/ Tue, 18 Mar 2025 08:52:22 +0000 https://da.euroskills2025.com/?p=2992 Indlægget Nyt partnerskab skal fremhæve el- og vvs-branchens afgørende rolle i en bæredygtig fremtid blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
Faglærte bliver fremhævet som nøglen til den grønne omstilling i nyt partnerskab mellem TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet og EuroSkills 2025. 

Partnerskabets formål er at sætte fokus på faglærte kompetencer, tekniske erhvervsuddannelser og nye teknologiske løsninger, som gør el- og vvs-branchen til nøglespillere i den grønne omstilling. EuroSkills, det europæiske mesterskab for faglærte under 25 år, finder sted i Herning til september og bliver det største uddannelsesevent i Danmark i 2025 med op til 100.000 besøgende.

Det er derfor naturligt, at brancherne støtter op om eventet – både ved at stille med dygtige deltagere på det danske Skills-landshold og gennem en Main Skills-sponsoraftale mellem EuroSkills 2025, TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

Som en del af aftalen vil El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU) etablere to områder for henholdsvis elektrikeruddannelsen og vvs-energiuddannelsen, hvor de besøgende selv kan prøve kræfter med livet som elektriker eller vvs-energispecialist og opleve, hvordan kloge hænder og teknisk snilde kan være vejen til at skabe smarte, bæredygtige løsninger.

Henrik Kjeldsen, CEO for EuroSkills 2025, udtaler:

“Vi er glade for partnerskabet med TEKNIQ, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet og ser frem til samarbejdet om et professionelt afviklet EuroSkills 2025 og vi er glade for at de tekniske grønne erhvervsuddannelser støtter op om vores arbejde. EuroSkills Herning 2025 er ikke kun Danmarks største uddannelsesevent, men også en unik mulighed for at inspirere unge som voksne til at se mod de faglærte uddannelser og de mange muligheder de giver adgang til.”

Med fokus på tekniske løsninger inden for energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtige installationer er fagene helt centrale for Danmarks klimamålsætninger. Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ, understreger betydningen af EuroSkills 2025 for det tekniske erhvervsliv og den grønne omstilling:

“Det tekniske erhvervsliv er helt afgørende for den grønne omstilling, og EuroSkills Herning 2025 kan hjælpe med at sætte fokus på faglærtes nøglerolle. Vi håber, at eventet kan være et skridt på vejen mod, at flere får øjnene op for de grønne tekniske erhvervsuddannelser. Skal vi være helt fremme på den grønne omstilling, kommer vi ikke uden om mere faglært arbejdskraft til det tekniske erhvervsliv.”

Benny Yssing, forbundsformand i Dansk El-Forbund, ser frem til at eventet kan sætte spot på elektrikerfaget:

“Samarbejdet med EuroSkills 2025 giver os en unik mulighed for at vise elektrikerfagets potentiale. Vi har brug for mange flere elektrikere, hvis de grønne ambitioner skal gøres til virkelighed. Når dørene åbner til EuroSkills 2025 i Herning, håber vi derfor, at endnu flere inspireres til at gribe fat i muligheden for en fremtidssikret karriere i el-branchen. Der er nemlig gode jobs, gode karrieremuligheder og god løn i at blive en del af el-branchen.”

Henrik W. Petersen, forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, glæder sig til at se vvs-branchens faglige stolthed skinne igennem til eventet i Herning:

“EuroSkills Herning 2025 er en enestående mulighed for at vise den høje faglighed og stolthed, som kendetegner vvs-faget og -branchen. Vores medlemmer spiller en markant rolle i den grønne omstilling ved at sikre energieffektive og bæredygtige løsninger til både private hjem og større byggerier. Vi håber, at eventet kan inspirere flere til at vælge en karriere i vvs-branchen, hvor der er brug for mange flere kloge hænder og skarpe hoveder.”

 

Pressemeddelelse udgivet den 18. marts 2025.

Indlægget Nyt partnerskab skal fremhæve el- og vvs-branchens afgørende rolle i en bæredygtig fremtid blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
2992
Allan Kortnum: ”Vores lærlinge er den vigtigste ressource i arbejdet med den grønne omstilling” https://da.euroskills2025.com/allan-kortnum-vores-laerlinge-er-den-vigtigste-ressource-i-arbejdet-med-den-groenne-omstilling/ Mon, 10 Feb 2025 09:27:10 +0000 https://da.euroskills2025.com/?p=2321 Allan Kortnum, der er direktør på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, ser EuroSkills Herning 2025 som et udstillingsvindue, der kan booste erhvervsuddannelserne. For skills-bevægelsen består, ifølge Allan Kortnum, entydigt af positive succeshistorier, der vil påvirke rekrutteringen af elever og dermed muligheden for at kvalificere undervisningen og få flere dygtige unge ud på arbejdsmarkedet. Unge, der skal viderebringe viden om og arbejde med den grønne omstilling. Sammen med Rybners i Esbjerg og TEC i hovedstadsområdet er Herningsholm i Herning netop blevet udpeget som klimaerhvervsskoler. Herningsholm skal fokusere på at opkvalificere og optimere uddannelserne indenfor klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri. Derfor er det, ifølge Allan Kortnum, belejligt, at skills-bevægelsen netop i år for alvor rykker ind i Danmark og Herning med EuroSkills Herning 2025: ”Skills-bevægelsen er et udstillingsvindue for både unge, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Og alle tre parter er vigtige, når vi snakker øget fokus på den grønne omstilling. Som klimaerhvervsskole får vi ressourcer til at kunne give den rigtige viden til elever og lærlinge, men vi har samtidig brug for, at al den viden, som førende danske virksomheder ligger inde med bliver en del af uddannelsesforløbene, så flere kan få den nyeste viden.”   Lærlinge er stærke budbringere Den grønne omstilling kræver, […]

Indlægget Allan Kortnum: ”Vores lærlinge er den vigtigste ressource i arbejdet med den grønne omstilling” blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>

Fotokreditering: Carsten Lundager

Allan Kortnum, der er direktør på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, ser EuroSkills Herning 2025 som et udstillingsvindue, der kan booste erhvervsuddannelserne. For skills-bevægelsen består, ifølge Allan Kortnum, entydigt af positive succeshistorier, der vil påvirke rekrutteringen af elever og dermed muligheden for at kvalificere undervisningen og få flere dygtige unge ud på arbejdsmarkedet. Unge, der skal viderebringe viden om og arbejde med den grønne omstilling.

Sammen med Rybners i Esbjerg og TEC i hovedstadsområdet er Herningsholm i Herning netop blevet udpeget som klimaerhvervsskoler. Herningsholm skal fokusere på at opkvalificere og optimere uddannelserne indenfor klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri. Derfor er det, ifølge Allan Kortnum, belejligt, at skills-bevægelsen netop i år for alvor rykker ind i Danmark og Herning med EuroSkills Herning 2025: ”Skills-bevægelsen er et udstillingsvindue for både unge, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Og alle tre parter er vigtige, når vi snakker øget fokus på den grønne omstilling. Som klimaerhvervsskole får vi ressourcer til at kunne give den rigtige viden til elever og lærlinge, men vi har samtidig brug for, at al den viden, som førende danske virksomheder ligger inde med bliver en del af uddannelsesforløbene, så flere kan få den nyeste viden.”

 

Lærlinge er stærke budbringere

Den grønne omstilling kræver, at vi får flere faglærte, der kan skabe den. Samtidig kræver det, at vi opkvalificerer erhvervsuddannelserne – for eksempel via efteruddannelse af undervisere i grøn teknologi eller via øget samarbejde med erhvervslivet: ”Ofte er det virksomhederne, der er førende på verdensplan indenfor forskellige teknikker. Det vil have en enorm positiv effekt, hvis vi kan få denne viden ind i undervisningen, så vi gennem lærlingene kan sprede den nye viden ud til så mange lærepladser som muligt”, fortæller Allan Kortnum og fortætter: ”På denne måde vil vi som skole komme tættere på erhvervslivets puls og dermed i højere grad uddanne lærlinge med de rigtige perspektiver, som kan bruges i branchen.”

 

Helhedslæring i centrum på Herningsholm

Som en del af tankerne bag klimaerhvervsskolerne ligger også en forventning om, at vi bliver nødt til at omtænke uddannelsernes struktur. Ifølge Allan Kortnum sker langt størstedelen af de byggeskader og -svigt, der årligt bliver begået i Danmark, fordi vi ikke er gode nok til at forstå hinandens arbejde på tværs af fagligheder. En del af det, at tænke klima ind i blandt andet byggebranchen er derfor at tænke mere i helhedslæring og samarbejde på tværs af fagligheder og uddannelser: ”Typisk bygger den ene faggruppe før den anden kommer til. Hvis overleveringen ikke har været god nok, før den næste faggruppe begynder, vil der gå både tid, økonomi og ressourcer til spilde. Derfor arbejder vi på at udvikle tværfaglige forløb så for eksempel tømrerne får grundigt indblik i, hvordan murerne arbejder, og hvad de faktisk har brug for i overleveringen, for at kunne levere et godt stykke arbejde.” – fortæller Allan Kortnum.

Udover at skabe en større forståelse imellem faggrupper vil Herningsholm som klimaerhvervsskole kigge på, hvordan man i byggebranchen yderligere kan begrænse materialespild, arbejde med genbrugsmaterialer og potentielt 3D-printe huse.

 

Om Allan Kortnum:

  • Direktør på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
  • Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers Lederforening
  • Suppleant i bestyrelse for EuroSkills 2025

Indlægget Allan Kortnum: ”Vores lærlinge er den vigtigste ressource i arbejdet med den grønne omstilling” blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
2321
Partnerskab med Schneider Electric skal fokusere på den grønne omstilling indenfor elektrikerfaget https://da.euroskills2025.com/partnerskab-med-schneider-electric-skal-fokusere-paa-den-groenne-omstilling-indenfor-elektrikerfaget/ Mon, 10 Feb 2025 09:15:30 +0000 https://da.euroskills2025.com/?p=2665 Schneider Electric bliver Main Skill Sponsor for EuroSkills 2025 og kommer med partnerskabet til at fokusere på elektrikerfaget, hvor de vil tydeliggøre elektrikeres vigtighed i forbindelse med den grønne omstilling.  Med partnerskabet bidrager Schneider Electric til vores fælles mål om at sætte faglærte personer i centrum, når det kommer til at drive og udvikle den grønne omstilling.  Anca Galinescu-Almiray, Vice President, Home & Distribution, for Schneider Electric Danmark, siger:  ”Vores selvopfattelse er, at vi er grønt foregangsland. Men når det kommer til elektrificeringen af Danmark, stemmer det slet ikke overens med virkeligheden. Kun 20 procent af det danske energiforbrug er baseret på grøn strøm, hvilket placerer os på en 23. plads i Europa*. Det ønsker vi i Schneider Electric at lave om på – og en af de vigtigste nøgler til det er elektrikere. Derfor glæder det os, at vi har indgået et sponsorat med EuroSkills 2025, der i høj grad bringer de faglærte elektrikere og den grønne omstilling op på agendaen.”  EuroSkills 2025 er glade for partnerskabet og tror på, at Schneider Electrics bidrag kan skubbe i den rigtige retning. Henrik Kjeldsen, CEO for EuroSkills 2025, siger:   ”Som i mange andre erhvervsgrupper kommer vi om få år til at […]

Indlægget Partnerskab med Schneider Electric skal fokusere på den grønne omstilling indenfor elektrikerfaget blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>

Schneider Electric bliver Main Skill Sponsor for EuroSkills 2025 og kommer med partnerskabet til at fokusere på elektrikerfaget, hvor de vil tydeliggøre elektrikeres vigtighed i forbindelse med den grønne omstilling. 

Med partnerskabet bidrager Schneider Electric til vores fælles mål om at sætte faglærte personer i centrum, når det kommer til at drive og udvikle den grønne omstilling. 

Anca Galinescu-Almiray, Vice President, Home & Distribution, for Schneider Electric Danmark, siger: 

”Vores selvopfattelse er, at vi er grønt foregangsland. Men når det kommer til elektrificeringen af Danmark, stemmer det slet ikke overens med virkeligheden. Kun 20 procent af det danske energiforbrug er baseret på grøn strøm, hvilket placerer os på en 23. plads i Europa*. Det ønsker vi i Schneider Electric at lave om på – og en af de vigtigste nøgler til det er elektrikere. Derfor glæder det os, at vi har indgået et sponsorat med EuroSkills 2025, der i høj grad bringer de faglærte elektrikere og den grønne omstilling op på agendaen.” 

EuroSkills 2025 er glade for partnerskabet og tror på, at Schneider Electrics bidrag kan skubbe i den rigtige retning. Henrik Kjeldsen, CEO for EuroSkills 2025, siger:  

”Som i mange andre erhvervsgrupper kommer vi om få år til at mangle elektrikere, der kan være med til at drive den grønne omstilling. Og det er et problem. Derfor er vi hos EuroSkills 2025 glade for, at vi har fået Schneider Electric med ombord, så vi kan agere platform for både at fremme den grønne agenda, men i høj grad også bidrage til at gøre rekrutteringen af unge, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse, lettere.” 

Om Schneider Electric
Schneiders formål er at skabe indflydelse og gøre en forskel ved at give alle adgang til at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer og bygge bro mellem fremskridt og bæredygtighed for alle. Schneider Electrics mission er at være den betroede partner inden for bæredygtighed og energieffektivisering.

Schneider Electric er en global leder inden for industriel teknologi, der bringer verdensførende ekspertise inden for elektrificering, automatisering og digitalisering til intelligente industrier, modstandsdygtig infrastruktur, fremtidssikrede datacentre, intelligente bygninger og intuitive hjem. 

Læs mere om Schneider Electric her: www.se.com/dk  

*Rapport fra Dansk Erhverv

 

Pressemeddelelse udgivet: Den 10. februar 2025 

Indlægget Partnerskab med Schneider Electric skal fokusere på den grønne omstilling indenfor elektrikerfaget blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
2665
Connie Hedegaard: ”Det er håndværkere, der skaber den grønne omstilling” https://da.euroskills2025.com/connie-hedegaard-det-er-haandvaerkere-der-skaber-den-groenne-omstilling/ Tue, 07 Jan 2025 10:20:28 +0000 https://da.euroskills2025.com/?p=2211 Tidligere Klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, er medlem af EuroSkills 2025’ bestyrelse. Hun og resten af bestyrelsen har store ambitioner for, at EuroSkills 2025 i Herning skal være det mest bæredygtige EuroSkills nogensinde – i mere end en forstand.  ”Vi ønsker naturligvis at gennemføre EuroSkills 2025 i Herning så bæredygtigt som muligt. Det være sig i forhold til materialevalg, genanvendelse, affaldssortering, cirkulær økonomi – alle steder hvor det er muligt”, siger Connie Hedegaard og fortsætter: ”Derudover vil vi vise både deltagere og gæster, at bæredygtighed er en agenda, vi tager alvorligt og handler på i Danmark; og vi vil synliggøre, at i dag bør unge faglærte naturligvis uddannes i bæredygtige løsninger og til at gennemføre grøn omstilling. Det er væsentligt, og et vigtigt budskab at bringe videre.”    Gigantisk udstillingsvindue Connie Hedegaard mener, EuroSkills 2025 ligger på det helt rigtige tidspunkt, særligt nu hvor regeringen også har udnævnt 2025 til ‘Erhvervsuddannelsernes år’. ”Det er ingen hemmelighed, at vi mangler faglærte; derfor har vi også ambitioner om at udfordre forestillingen om at gymnasievalget er den eneste vej at gå som ung. Vi vil inspirere, formidle og helt konkret synliggøre de mange fantastiske karrieremuligheder, der ligger i at tage en erhvervsuddannelse. EuroSkills […]

Indlægget Connie Hedegaard: ”Det er håndværkere, der skaber den grønne omstilling” blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>

Tidligere Klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, er medlem af EuroSkills 2025’ bestyrelse. Hun og resten af bestyrelsen har store ambitioner for, at EuroSkills 2025 i Herning skal være det mest bæredygtige EuroSkills nogensinde – i mere end en forstand. 

”Vi ønsker naturligvis at gennemføre EuroSkills 2025 i Herning så bæredygtigt som muligt. Det være sig i forhold til materialevalg, genanvendelse, affaldssortering, cirkulær økonomi – alle steder hvor det er muligt”, siger Connie Hedegaard og fortsætter: ”Derudover vil vi vise både deltagere og gæster, at bæredygtighed er en agenda, vi tager alvorligt og handler på i Danmark; og vi vil synliggøre, at i dag bør unge faglærte naturligvis uddannes i bæredygtige løsninger og til at gennemføre grøn omstilling. Det er væsentligt, og et vigtigt budskab at bringe videre.” 

 

Gigantisk udstillingsvindue

Connie Hedegaard mener, EuroSkills 2025 ligger på det helt rigtige tidspunkt, særligt nu hvor regeringen også har udnævnt 2025 til ‘Erhvervsuddannelsernes år’.

”Det er ingen hemmelighed, at vi mangler faglærte; derfor har vi også ambitioner om at udfordre forestillingen om at gymnasievalget er den eneste vej at gå som ung. Vi vil inspirere, formidle og helt konkret synliggøre de mange fantastiske karrieremuligheder, der ligger i at tage en erhvervsuddannelse. EuroSkills bliver et gigantisk og flot udstillingsvindue for uddannelserne.” 

Man kan roligt begynde at glæde sig til EuroSkills, mener Connie Hedegaard:

”Personligt glæder jeg mig meget, og jeg opfordrer alle der har muligheden til at komme forbi Herning. Det er dybt fascinerende at se al den dygtighed til et skillsmesterskab – se koblingen mellem flot udført håndværk og brug af maskiner, digitale løsninger, 3D-print – det er så inspirerende. Jeg bliver så imponeret over at se alle de unge mennesker gøre deres ypperste. Og jeg kan ikke tro andet, end at disse kæmpeevents, der tiltrækker ufatteligt mange besøgende, må være med til at skabe større interesse for at man kan gå så mange spændende uddannelsesveje og derigennem være med til at udføre den vigtige grønne omstilling. Den indsigt tror jeg, vil kunne tiltrække nye målgrupper af unge mennesker.”  

Og netop den grønne omstilling fylder mere og mere hos unge, når de skal vælge en uddannelse. En undersøgelse fra EVA – Danmarks Evalueringsinstitut viser, at det for 15% af alle førsteårsstuderende var ønsket om at arbejde med den grønne omstilling, der afgjorde deres valg af uddannelse. Desuden viser undersøgelsen, at 24% af de adspurgte gerne vil arbejde med den grønne omstilling efter endt uddannelse. Den grønne omstilling og mulighederne for at arbejde med denne er med andre ord en direkte motivationsfaktor for, hvilke uddannelser unge vælger.   

Ifølge tallene fra EVAs undersøgelse om uddannelsesvalg burde erhvervsuddannelserne opleve større tilslutning. Det er dog ikke casen. En del af den forklaring kan ligge i, at vi glemmer at snakke nok om, hvordan vi i praksis skaber den grønne omstilling – vi glemmer at iscenesætte erhvervsuddannelserne som den ressource, de er og de skills, de giver. Connie Hedegaard forklarer: ”Mange forskere snakker om den grønne omstilling, men det er vigtigt at vi husker, at det er håndværkerne, der skaber den.” 

 

Håber på danske medaljer

Ligesom de danske konkurrencedeltagere på Skillslandsholdet drømmer Connie Hedegaard også om at se unge, danske fagatleter på podiet til september. ”Ud over at levere et rigtig flot og velgennemført event, hvor bæredygtighed er i fokus, håber jeg naturligvis, at vores danske konkurrencedeltagere klarer sig rigtig godt til EuroSkills. Det ville da være dejligt med danske medaljer”, siger Connie Hedegaard.

Indlægget Connie Hedegaard: ”Det er håndværkere, der skaber den grønne omstilling” blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
2211
Nyt partnerskab skal sætte fokus på faglærtes rolle i den grønne omstilling ved EuroSkills Herning 2025 https://da.euroskills2025.com/nyt-partnerskab-skal-saette-fokus-paa-faglaertes-rolle-i-den-groenne-omstilling-ved-euroskills2025/ https://da.euroskills2025.com/nyt-partnerskab-skal-saette-fokus-paa-faglaertes-rolle-i-den-groenne-omstilling-ved-euroskills2025/#respond Tue, 24 Sep 2024 11:13:12 +0000 https://da.euroskills2025.com/?p=2011 EuroSkills 2025, Dansk Industri (DI), og 3F Byggegruppen har indgået en samarbejdsaftale, som skal sætte fokus på erhvervsuddannelserne samt bygge- og anlægsbranchen som en central aktør i Danmarks grønne omstilling. Partnerskabet skal sikre, at DI og 3F Byggegruppen har mulighed for at fremvise de nyeste trends og teknologier indenfor bæredygtighed i byggeriet ved det store event i Herning 2025 – blandt andet ved at etablere et præsentationsområde for faget bygningsstruktør, hvor det faglige udvalg holder sin egen konkurrence. Samtidig giver aftalen Byggeriets Uddannelser adgang til at etablere et stort område, hvor publikum selv kan prøve kræfter med en lang række byggefag.   Et vigtigt bidrag til den grønne omstilling EuroSkills Herning 2025 bliver en enestående mulighed for at vise unge mennesker vejen ind i de tekniske erhvervsuddannelser, hvor de kan blive en del af løsningen på morgendagens udfordringer. Med partnerskabet får EuroSkills 2025 nu endnu bedre muligheder for at markedsføre erhvervsuddannelserne og demonstrere vigtigheden af dygtige faglærte for Danmarks grønne omstilling. Henrik Kjeldsen, CEO for EuroSkills 2025, udtaler: ”Vi er utrolig glade for at DI og 3F Byggegruppen med denne bevilling viser deres fulde støtte til, at vi i fælles flok arbejder med at stille erhvervsuddannelserne og faglært arbejdskraft i […]

Indlægget Nyt partnerskab skal sætte fokus på faglærtes rolle i den grønne omstilling ved EuroSkills Herning 2025 blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>

EuroSkills 2025, Dansk Industri (DI), og 3F Byggegruppen har indgået en samarbejdsaftale, som skal sætte fokus på erhvervsuddannelserne samt bygge- og anlægsbranchen som en central aktør i Danmarks grønne omstilling.

Partnerskabet skal sikre, at DI og 3F Byggegruppen har mulighed for at fremvise de nyeste trends og teknologier indenfor bæredygtighed i byggeriet ved det store event i Herning 2025 – blandt andet ved at etablere et præsentationsområde for faget bygningsstruktør, hvor det faglige udvalg holder sin egen konkurrence. Samtidig giver aftalen Byggeriets Uddannelser adgang til at etablere et stort område, hvor publikum selv kan prøve kræfter med en lang række byggefag.

 

Et vigtigt bidrag til den grønne omstilling

EuroSkills Herning 2025 bliver en enestående mulighed for at vise unge mennesker vejen ind i de tekniske erhvervsuddannelser, hvor de kan blive en del af løsningen på morgendagens udfordringer.

Med partnerskabet får EuroSkills 2025 nu endnu bedre muligheder for at markedsføre erhvervsuddannelserne og demonstrere vigtigheden af dygtige faglærte for Danmarks grønne omstilling.

Henrik Kjeldsen, CEO for EuroSkills 2025, udtaler:

”Vi er utrolig glade for at DI og 3F Byggegruppen med denne bevilling viser deres fulde støtte til, at vi i fælles flok arbejder med at stille erhvervsuddannelserne og faglært arbejdskraft i et positivt lys. Det giver os mulighed for endnu bedre at vise, hvor vigtigt det er med dygtige faglærte for at komme i mål med landets grønne politiske målsætninger.”

Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen, understreger også vigtigheden af at sætte fokus på faglært arbejdskraft i den grønne omstilling:

”Det glæder mig, at samarbejdet mellem samarbejdsfonden og EuroSkills 2025 kan bidrage til at forklare landets unge, mulighederne og perspektivet i den grønne omstilling og tydeliggøre, at man som faglært inden for byggeriet kan blive en vigtig frontløber henimod en mere bæredygtig verden.”

DI’s vicedirektør, Niels Grøn ser frem til samarbejdet omkring EuroSkills Herning 2025:

“I DI er vi glade for, at denne samarbejdsaftale hjælper EuroSkills 2025 med at nå det klimaks, arbejdet har fortjent. Med EuroSkills i Herning håber DI, at det går op for endnu flere danskere, hvor mange muligheder der er med de tekniske erhvervsuddannelser. Under EuroSkills Herning 2025 får vi mulighed for at vise, hvordan håndværksuddannelserne vil understøtte vores medlemmers grønne udvikling.”

 

Om EuroSkills Herning 2025

Europamesterskabet ’EuroSkills Herning 2025’ bliver afholdt fra den 9.-13. september 2025 i MCH Messecenter Herning og bliver det største uddannelsesevent i Danmark nogensinde. EuroSkills Herning 2025 samler unge talenter fra hele Europa, som skal konkurrere inden for 38 fagområder. Eventet sætter fokus på erhvervsuddannelsernes betydning for fremtidens arbejdsmarked og bliver desuden en unik platform til at demonstrere, hvordan erhvervsuddannelser kan spille en central rolle i at drive Danmarks grønne omstilling

 

Pressemeddelelse udsendt: Den 24. september 2024

Indlægget Nyt partnerskab skal sætte fokus på faglærtes rolle i den grønne omstilling ved EuroSkills Herning 2025 blev først udgivet på EuroSkills Herning 2025.

]]>
https://da.euroskills2025.com/nyt-partnerskab-skal-saette-fokus-paa-faglaertes-rolle-i-den-groenne-omstilling-ved-euroskills2025/feed/ 0 2011