EuroSkills2025 vil også være til stede, når industrien mødes til den store HI-messe i MCH Messecenter Herning i begyndelsen af oktober.
I samarbejde med DI Produktion kan du møde os både onsdag 4. og torsdag 5. oktober på messen.
Vi håber alle med interesse og nysgerrige spørgsmål om EuroSkills2025 lægger vejen forbi DI Produktions stand i Hal J1 og møder os.
Programmet for de to dage ser således ud:
Onsdag 4. oktober 8.00-16.00
Onsdag er vi tilstede på en lille EuroSkills-stand hos DI Produktion hele dagen. Der er kaffe på kanden og tid og rum til en hyggelig samtale om EuroSkills2025.
Hør mere om Danmarkshistoriens største uddannelsesevent og om, hvordan man kan blive en del af rejsen frem mod 2025 og derved bidrage til, at sikre flere faglærte i fremtiden.
Torsdag 5. oktober 11.00
Torsdag kl. 11.00 kan du igen møde os ved scenen hos DI Produktion. Her medvirker vi et oplæg om betydningen af Skills-konkurrencerne og om, hvad der betyder noget, når unge skal vælge uddannelsesvej i livet.
Mød bl.a. den unge automekaniker Jeppe Præstiin Mikkelsen fra Skills-landsholdet, der netop har vundet en flot sølvmedalje ved det store EuroSkills europamesterskab i Gdansk i Polen.
Du kan også møde vores Direktør Henrik Kjeldsen, som fortæller om, hvordan EuroSkills2025 skal bidrage til, at endnu flere får lyst til en faglært uddannelse.
Masser af spændende aktiviteter hos DI Produktion
DI Produktions store stand-område i hal J1 er i det hele taget fyldt med gode muligheder for at blive inspireret under hele HI-messen.
Hver dag er der nye spændende besøg og fra DI Produktions egen scene kan man fx bliver klogere på emner som tiltrækning og fastholde af kvalificeret arbejdskraft, automatisering og den grønne omstilling.
Læs mere om aktiviteterne hos DI Produktion her: DI Produktion på HI-messen 2023